Om KaffeClausen

KaffeClausen – kaffe med relationer
Kaffe er ikke bare kaffe. Det er en hel videnskab i sig selv og ikke mindst et forunderligt univers, der konstant byder på nye overraskelser, smagsoplevelser og muligheder. Hos KaffeClausen har vi en stålsat ambition om at udforske kaffeuniverset med henblik på at kunne levere de absolut bedste kaffeoplevelser for vores kunder.
Her på siden kan du blive meget klogere på, hvem vi er, og hvad vi som kafferisteri står for. Du er selvfølgelig også altid velkommen til at kontakte os, hvis du ønsker mere viden om os. Vi fortæller hjertens gerne – over en god kop kaffe selvfølgelig.
Lokalt ristet kaffe – der er til at betale sig fra
Der er ikke bare tale om en tom kliché, når vi siger, at kaffe er vores passion. Tværtimod. Vi elsker oprigtigt talt kaffe på alle planer. Både at drikke, tale om, producere, udvikle, sælge og eksperimentere med kaffe.
Det er denne grundlæggende passion, der er hele kernen i og drivkraften bag vores daglige arbejde, og det mener vi bestemt kan mærkes på vores service og produkter. Vi sætter altid baren højt, hvad angår vores kvalitetsstandarder, og leverer kun det bedste af det bedste til vores kunder. Det betyder, at vi kan stå inde for hvert eneste produkt i vores store sortiment. Det kan vi ud fra en tanke om, at vi udelukkende sælger kaffe, som vi selv vil drikke – med stor fornøjelse vel at mærke!
Vores arbejde med kaffe bygger på nysgerrighed samt et ønske om at lære mere. Selvom vi vil karakterisere os som vaskeægte kaffespecialister og -entusiaster, er der nemlig altid mere at lære og ny viden inden for kaffebranchen. Vi bestræber os konstant på at blive endnu dygtigere til det, vi gør. Vi griber med andre ord enhver mulighed, der opstår, for at udvikle os og blive opdateret på vores kompetencer. Alt sammen for at kunne sikre vores kunder optimal service og de bedste produkter på markedet.
Vores overordnede vision er at gøre god, ristet kaffe med fantastisk smag og tårnhøj kvalitet tilgængelig for danskerne. I vores optik skal det ikke koste en formue at købe god kvalitetskaffe. Det bør omvendt være en menneskeret, hvilket kan ses og mærkes på vores kaffepriser. Vores sortiment bærer præg af prisvenlige produkter, der er til at betale sig fra – uden at det bliver på bekostning af den uovertrufne kvalitet og smag.
Og er der én ting, der er sikkert og vist, så er det, at du altid får leveret kaffe, der er 100 % frisk – med maksimal velsmag.
Vi dyrker gode kunderelationer – og god kaffe
KaffeClausen blev grundlagt tilbage i maj 2014 i Risskov af stifteren, Dennis Toft Christensen, der sidenhen har fået de to medejere XXX og XXX med på holdet. Vi flyttede i 2017 til nye lokaler i Hjørring, hvor vi i dag har adresse og kører vores eget lokale kafferisteri. Herfra foregår al vores kafferistning og distribution til nye og faste kunder i alle størrelser fra hele landet.
Siden den spæde begyndelse har vi opereret ud fra følgende motto, der er meget beskrivende for vores tilgang til kaffe og kerneværdier:
KAFFE MED RELATIONER!
Vi sælger nemlig ikke bare god kaffe. Vi lever og ånder også for de gode relationer, som vores kaffe kan skabe med vores tilfredse kunder. Det betyder, at du altid er i centrum for vores forretning, og vi bestræber os på at give dig den absolut bedste kundeoplevelse – og ikke mindst stribevis af fantastiske kaffeoplevelser.
Vores relationsdyrkelse indebærer blandt andet, at vi altid gør en stor dyd ud af at levere optimal kundeservice. Vi kører gerne ud til dig i dit private hjem eller på din arbejdsplads til en personlig og uforpligtende snak om dit kaffebehov og sender efter ønske smagsposer ud, så du/I selv kan prøve jer frem med de ægte varer. Vi er desuden ofte gode for diverse rabatkoder samt rabatordninger for personaler eller lignende, så du kan spare gode penge på dine ordrer.
Alt sammen for at sikre længerevarende kunderelationer – for det er netop, hvad god kaffe (og service) kan!
Respekt for kaffens oprindelse – og den gode smag
Vores kaffeeventyr tager afsæt i Danmark, men kommer vidt omkring i hele verden. Vi forsøger at bevæge os rundt i de bedste kaffeområder og -lande og lægger meget arbejde i nøje at udvælge de bedste produkter – altid ud fra tårnhøje kvalitetsstandarder.
Vi har dog valgt at gøre det simpelt. Vi udvælger nemlig vores kaffe ud fra meget få og simple kriterier. Vi ønsker ikke, at vores produktsortiment skal være sammensat på baggrund af enkeltstående parametre såsom priser, lande og områder. Det skal derimod være sammensat på baggrund af en kvalificeret helhedsvurdering ud fra de følgende to bærende parametre:
selve kaffens smag og duftoplevelse
kaffens anvendelsesmuligheder i forhold til brygningsmetoder.
Dertil har vi også stort fokus på økologisk kaffe, der ligesom vores konventionelle produkter lever 100 % op til vores høje kvalitetskrav, hvad angår smag, fylde og aromaer. Vi forsøger bevidst at begrænse vores udvalg af kaffe, så vi hele tiden har mulighed for at forfine og kræse om smagen på den enkelte kaffe. Kun på den måde kan vi garantere vores kunder, at de får det bedste af det bedste – til den bedste pris.
Fokus på den friske bønne – og optimal holdbarhed
Én ting er sikkert, når du handler hos KaffeClausen: Du får altid friske kaffebønner – direkte importeret og leveret til din hoveddør. Det gælder, uanset om du vælger hele kaffebønner eller bønner i malet form.
Vores udbud af kaffebønner er begrænset i sit omfang af den årsag, at vi således kan sikre, at samtlige kaffebønner i sortimentet er friskristede. Ideelt set opfordrer vi vores kunder til at bestille i god tid – gerne én eller to uger før, de skal bruge kaffen – da vi således kan tilpasse kafferistningen nøjagtigt til tidspunktet, hvor du ønsker leveringen. På den måde får kaffebønnerne tid til at ”gasse ud”, og du vil få det maksimale ud af deres smag.
Samtidig sætter vi også stort fokus på at sikre optimal holdbarhed af kaffebønnerne. Det betyder, at vi er meget opmærksomme på kaffebønnernes alder for at undgå, at bønnerne mister smag med tiden og begynder at udvikle bitre smagsnoter. Vi rister derfor først bønnerne, når du som kunde bestiller hos os, så du får dem leveret så friske som muligt.
Kvalitetskaffe til alle behov – både til private og erhverv
God kaffe bør i vores øjne være en fast bestanddel af hverdagen – både i de private hjem og på arbejdspladserne landet over. Derfor forhandler vi kvalitetskaffe til erhvervskunder såvel som til private kunder, der ønsker at forkæle familien eller kollegaerne med ekstraordinære kaffeoplevelser.
Uanset om du skal handle på vegne af dit firma eller skal dække familiens husbehov og daglige kaffeforbrug, er vi hos KaffeClausen leveringsdygtige med den perfekte løsning. Vi garanterer kaffe i verdensklasse og skræddersyr gerne et kaffetilbud til dig, der er lige så attraktivt, som vores kaffe er.
Vi glæder os til at høre fra dig – og skabe gode kafferelationer!
/ KaffeClausen